Autoriseret isolatør
Autoriseret Rockwool- & Papiruld isolatør
Autoriseret Rockwool- & Papiruld isolatør
Årets Energi Isolatør i 2019 & 2020 – Finalist i 2021, 2022 og 2023
isoleringssiden.dk er blevet en del af A-Z Isolering.
Vi er medlem af Byg Garanti-ordningen
Hos A-Z isolering er vi blevet Cembrit Mester i 2020 og er således en del af et eksklusivt netværk af godt 150 tømrermestre i Danmark.
Cembrit Mestre er certificeret inden for arbejde med Cembrits fibercementprodukter, der blandt andet indbefatter bølgeplader, som er den dominerende tagbeklædning i Danmark, samt en lang række forskellige former for løsninger til beklædning af facade. Knap halvdelen af alle danske bygninger har i dag tag af fibercement, og der ligger således et meget stort potentiale i at kende produkterne til fingerspidserne.
Tagbeklædning er et meget stort anvendelsesområde for fibercement, men også facadebeklædning i fibercement er utrolig populært. Her anvendes produkterne til bl.a. facader, gavle, stern, udhæng – ja generelt alle steder på huset, hvor der ønskes en flot og vedligeholdelsesfri beklædning.
Hos A-Z Isolering ser vi derfor nogle gode perspektiver i Cembrit Mester-stemplet:
-Det er en stor fordel at kunne kalde sig Cembrit Mester. Vi får dels tilbudt den nyeste viden og dels også en god portion synlighed. Vi har fået Cembrit Mesters streamer til bilen, og får løbende eksponering blandt andet på cembrit.dk, cembritmester.dk og via forskellige kampagner bl.a. på de sociale medier. Samtidig giver det os et givtigt netværk, hvor vi kan dele viden og blandt andet også låne ekstra hænder i perioder med spidsbelastning.
Vi ser særligt nogle gode muligheder inden for det voksende marked for energirenovering af parcelhuse, boligejendomme og kontorejendomme. Derudover efterspørger boligejerne i stigende grad vedligeholdelsesfrie materialer, og her er fibercement særligt velegnet.
Når du skifter et tag, har du fri adgang til blandt andet loftsrum og skunk. Det giver en god mulighed for at efterisolere og føre tagkonstruktionen up to date energimæssigt. Herved reducerer du dit varmeforbrug, og den besparelse kan faktisk ofte betale tagprojektet hjem i løbet af 5-10 år. Derudover bør du overveje at skifte eksempelvis gavlbeklædningen til materialer, der er stort set vedligeholdelsesfrie.
Vi gør desuden opmærksom på, at det fortsat er muligt at få håndværkerfradrag i forbindelse med energioptimeringer.
Cembrit er en af Europas førende virksomheder inden for fremstilling og salg af fibercementprodukter. Byggematerialer i fibercement har særdeles populære egenskaber, herunder et begrænset behov for vedligeholdelse, høj slidstyrke og et konkurrencedygtigt prisniveau.
Cembrit har sine rødder i Danmark og har siden 1927 arbejdet målrettet med at udvikle nye produkter og forædle fibercementens egenskaber. Cembrit tilbyder i dag en bred portefølje af produkter og løsninger inden for tag, facade, væg og loft til både nybygnings- og renoveringsprojekter.
For en snak og et uforpligtende tilbud, er du velkommen til at ringe til os på 40 30 31 05. Vi giver altid en god pris! Du kan også kontakte os via kontaktformularen.